Fliserens

Vi har en klar målsætning om, at udføre fliserens, som du bliver godt tilfreds med. Det skal være på et højt serviceniveau og til en fair pris. 

Hvad koster en fliserens?
Vi mener ikke, at billigst altid er bedst, men kvalitetsarbejde pakket ind i god service skal ikke koste mere, end det bør. Prisen på vores fliserens varier alt efter behandling. Vi spænder fra alt imellem behandlinger, der udelukkende omfatter rensning af fliser til vores komplette løsning med rensning, algehandling, imprægnering og udlægning sand.

Serviceaftale
Du har desuden mulighed for at tilmelde dig vores serviceaftale, hvor vi automatisk kommer ud og giver dine fliser en skumbehandling til en særlig god pris.

En af vores overfladerensere

Hvordan foregår en fliserens?

Opmåling af fliseareal
Vi starter altid med at gennemgå flisearealet. Her vil vores erfarne fagmand måle dit fliseareal op og foretage en vurdering af flisernes tilstand. Bagefter vil vi komme med en anbefaling af, hvilken behandling du bør vælge.

Prøverens
Hvis du ønsker det, kan vi foretage en prøverens på et stykke af fliserne – ganske gratis. En prøverens giver dig mulighed for, at du med egne øjne kan se, hvor effektiv en fliserens vil være på netop dine fliser.

Belægningssten før og efter fliserens
Fliserens af stensætning - forskel før og efter rens

Vi aftaler en dato
Efter opmålingen præsenterer vi dig for en fast pris på opgaven. Herefter er det op til dig, om vi skal foretage fliserensningen og finde en fremtidig dato, hvor vi kommer igen.

Under normale omstændigheder, vil vi kunne gå i gang med rensningen inden for 2-3 uger.

Rensning af dine fliser

Når vi har aftalt hvilket arbejde, du vil have udført, kommer vi tilbage med vores maskiner på den aftalte dato og  påbegynder  rensning af dine fliser.

Fjerner mos, flisepest og alger
Vores maskiner fjerner både mos, flisepest og alger, så dine fliser vil fremstå rene og pæne igen. Du vil derfor hurtigt kunne se effekten af arbejdet. Dine fliser bliver desuden mere modstandsdygtige med den efterfølgende algebehandling og imprægnering.

Rensning af stensætning og indkørsel
Vores udstyr og maskiner

Vi bruger professionelt udstyr
Det er vigtigt at understrege, at vi bruger professionelt udstyr, som er specielt konstrueret til formålet. Derfor får du en yderst effektiv og samtidig meget skånsom rensning af dine fliser.

Adgang til vand
Vi medbringer selv en buffertank med vand, men vi skal have adgang til en vandhane, hvor vi kan koble vores slanger på.

Biologisk nedbrydelig algebehandling af dine fliser

Når vi er færdige med at rense dine fliser, påfører vi en forebyggende algebehandling, der sikrer, at eventuelle efterladenskaber og sporer – der kan sidde tilbage i fuger og i flisernes porer –  bliver nedbrudt.

Biologisk nedbrydeligt algeprodukt
Vi bruger et danskproduceret, miljøgodkendt algeprodukt, der er biologisk nedbrydeligt.

Fliserne skal være helt tørre inden imprægnering
Når algebehandlingen er påført, skal fliserne tørre. Alt efter vejret kører vi derfor videre på vores rute og vender tilbage til dig på et senere aftalt tidspunkt, for at færdiggøre de sidste trin i rensningen af dine fliser. Dette gør vi, når vejret tillader det, da det er vigtigt, at belægningen er helt tør, inden vi går i gang med imprægneringen.

Miljøgodkendt algebehandling af terasse
Miljøgodkendt algebehandling af stensætning
Belægning efter fliserens, algebehandling og imprægnering
Imprægneringen skal tørre, før du kører på belægningen

Miljøgodkendt imprægnering af dine fliser

Når vi har renset og algebehandlet dine fliser, påfører vi en danskproduceret, miljøgodkendt imprægnering. Det er vigtigt, at fliserne er helt tørre, inden vi går i gang med imprægneringen.

Beskytter alger, mos og flisepest
Imprægneringen er et ‘skjold’, der beskytter flisernes overflade mod angreb og fjerner de vækstbetingelser, der giver grobund for diverse organismer så som alger, mos og flisepest.

Langtidsholdbart resultat
Imprægnering af fliserne giver et markant mere langtidsholdbart resultat og derfor vil vi altid anbefale, at man får foretaget denne imprægnering af fliserne.

Danskproduceret, ukrudtshæmmende fugesand

Ved rensning af fliser vil en del af flisefugen blive skyllet væk og derfor er det vigtigt at få lagt noget frisk fugesand på fliserne.

Stabiliserer fliser og hæmmer ukrudt
Fugesandet stabiliserer fliserne, så de ikke bliver løse og formindsker samtidig risikoen for vækst af ny mos og nyt ukrudt.

Vi bruger ‘no-grow’ fugesand fra Dansand, som har en ukrudtshæmmende egenskab, der skaber et ugunstigt miljø for fremtidigt ukrudt.

Vi udlægger først fugesand når imprægneringen er gennemhærdet – efter 2-3 døgn. Vi beregner og leverer 1 kg fugesand pr. m2.

Renset terasse med ukrudtshæmmende fugesand
Udfejning af fugesand
Færdigbehandlet indgangsparti og terasse
Færdigbehandlet fliseområde

Kvalitetssikring og rengøring

Efter udført fliserens, sørger vi selvfølgelig for, at din terrasse,  facade og dine vinduer er i pæn stand igen. Vi søger derfor altid for at vaske det skidt og møg væk, der eventuelt er opstået under fliserensningen. Du skal dog være opmærksom på, at du efterfølgende selv skal stå for at pudse enkelte vinduer.

Vi sikrer os, at du er godt tilfreds
Vi gennemgår det udførte arbejde, gerne sammen med dig, og sikrer, at alt er udført til din tilfredshed. Hvis du mod forventning oplever fejl og mangler efter vores besøg, udbedres disse naturligvis uden beregning.

Årlig serviceaftale til reduceret pris
Vi anbefaler, at du tilmelder dig vores årlige serviceaftale, når du har fået udført en fliserens.

Serviceaftale

Med vores serviceaftale, kommer vi automatisk hjem til dig en gang årligt og besigtiger dine fliser. Her giver vi fliserne en vedligeholdelsesbehandling, så de holder sig flotte.

Vedligeholdelsesbehandling
Vi påfører en skumbehandling af hele arealet. Behandlingen forebygger algeangreb og nedbryder det grønne skær, som måtte være kommet i løbet af det forgangne år. Skulle der mod forventning være kommet flisepest på fliserne, fjerner vi dette først.

Ja tak!

Jeg vil gerne kontaktes og høre nærmere om en årlig serviceaftale hos Cleanstones.

Klik her
Vedligeholdelsesbehandling af tag
Algebehandling af terassebelægning